Katja in Shanghai Arbejder for Udenrigsministeriet i Shanghai siden sommeren 2011

Hao jiu bu jian – long time no see!

Efter halvandet år i Kina er det for længst blevet hverdag, derfor føles det måske ikke som om, der er så mange ting at fortælle om. Men siden sommeren 2012 er der alligevel sket lidt i fald siden i sommer (2012).

Første ”rigtige” job: Pr august 2012 blev jeg tilbudt job hos Invest In Denmark, Shanghai – en chance jeg ikke kunne sige nej til! Efter 12 måneder valgte jeg derfor at blive i Shanghai, og nu arbejder jeg fuldtid med at tiltrække kinesiske investeringer til Danmark.

Mit skrivebord, nærmest kameraet

Min plads på kontoret

Uheldigvis var min plads ikke videre fantastisk den første dag efter nytår. Airconnen i loftet var gået i stykker og der var vand (og siden håndværkere) over det hele.

Det meste af tiden gik med at kigge og pege. Det krævede ikke mindre end seks personer, der skal jo mindst tre til at se på

Ny lejlighed: Jeg er flyttet ”ned” fra min tidligere 5-værelses 190kvm store lejlighed på 21. etage til nu at bo i en 4-værelses på 6. sal. Meget bekvemt overtog jeg den nye lejlighed fra en af mine venner, som flyttede hjem til Danmark i slutningen af september.

Indgangen til min bygning, Regent Place

Der er 3 værelser, to badeværelser, stue og køkken og en altan. Jeg råder over master bedroom med eget bad + kontoret/gæsteværelset. Min roommate har det så andet værelse + badeværelse og vi deler stue og køkken.

Soveværelse (og ja – rengøringen har lige været der…)

Mit halve walk-in-closet

Kontoret. På gode dage kan man se skylinen og Øloplukkeren nede ved The Bund (nede ved floden)

Stuen

Stuen

Udsigten fra lejligheden

Og så har jeg købt ny cykel. Fordi jeg for første gang i mit liv har fik stjålet en cykel. Det skete før sommerferien. Den nye cykel er udstyret med to massive låse!

Den nye racer har fået monteret en aftagelig kurv og nu er manden i gang med at sætte en lås på! So far so good – den er i al fald ikke blevet stjålet!

Området: Jeg er flyttet omkring 5 km længere mod nordvest til et område på grænsen mellem det man kalder Former French Concession og Jing’An. Jeg er rigtig glad for området. Der er en del flere udlændinge her, så nogle ting er lidt dyrere. Men her er gode supermarkeder og cafeer lige rundt om hjørnet.

Man kan bl.a. købe dansk-japansk brød. Jeg tror det smager mindre godt

Og i det lokale supermarked har de “Fitness bread” Foretrækker dog det ægte bagerrugbrød fra en halv dansk bager, som ligger 10 min gang væk.

Eller hvad med yoghurt?

I min tidligere lejlighed havde vi fitnesscenter i samme compound – nu skal jeg krydse vejen for at komme i træningscenter. Der hører også en pool med til centeret, hvilket er meget rart da poolen der hører til min bygning er af meget tvivlsom standard og kun er åben et par måneder sommeren over.

Poolen. Der formentlig er sundhedsskadelig på nuværende tidspunkt

Andet fra hverdagen siden sidst: Jeg har været i Danmark to gange, en gang i oktober og senest hen over jul/nytår. Derudover har jeg været i Beijing en gang til samt endnu en tur til Hongkong (for at ordne visum til opholdstilladelse). Mere om de ture en anden gang.

Jeg går fortsat til kinesisk et par gange om ugen. Nogen mener sikkert, jeg burde være i stand til at snakke flydende mandarin nu, kan dog understrege, at det langt fra er tilfældet!

Traditionen tro holdt vi julefrokost i december.

Mine kolleger fra arbejde: Line og Shawn

Og så har vi en Matador-klub (hvor vi ser Matador. Det er ikke spillet). Det er efterhånden en gammel hæderkronet klub, der startede før sommerferien -før DR1 annoncerede, at de igen ville vise serien. Klubben er nu så gammel, at DR efterhånden har formået at indhente os, da vi er nået til afsnit 21.

Julehygge med Matador-klubben

Som noget knap så hverdagsagtigt slutter jeg af med billeder fra en brunch. Vi var fire piger der en søndag i december tog til champagnebrunchen La Vie En Rose på ægte Shanghai-style med overdådigt lyserødt tema på Le Royal Meridien! Elegant eller smagløst?

Lokalet pyntet med bling og balloner! Live DJ, tryllekunstner, alt tænkeligt mad (som at være i himmelen) og free flow af alle drikkevarer.

Let it flow

2. runde fra fiske/skaldyrsbuffeten

Sygeplejersker klædt i lyserød uniform kom rundt og uddelte sprøjter (shots)

En brøkdel af udvalget fra kagebuffeten

VELKOMMEN TIL KINA

Svært at sige, hvem der fik den største oplevelse, mor og far – eller kineserne, der var dybt fascineret af min fars skæg. I så høj grad at det var en seværdighed, der var værd at blive fotograferet ved siden af!

Onsdag 7. marts fik jeg endelig længe ventet besøg af mor og far. Tre uger i Kina, der naturligvis bød på “min by” Shanghai samt en tur til Beijing og  Xi’an, hvor de berømte terrakottakrigere er.

Jeg hentede mor og far i lufthavnen onsdag formiddag. Efter et par timers hvil på hotellet var de klar til at opleve Shanghai.

En af de første oplevelser var i parken lige for an hotellet, her var der dans i det fri hver aften.

Bare det at gå rundt i byen er en oplevelse i sig selv. Blandt andet bydelen Old Town, hvor der blev solgt alle slags madvarer direkte fra gaden.

Der fjernes skæl

Fugle i bur oppe under taget (kæledyr - ikke mad)

Udover gademarkedet i Old Town besøgt vi også skræddermarkedet, fakemarkeder, temarkedet og brillemarkedet. Især sidstnævnte var en succes. Mor endte med at købe nye briller og underholde hele butikken.

Brillemarkedet er indendørs. To etager med stand efter stand og tusindvis af briller

Neden for mor med hendes nye briller om aftenen da vi skal ud at spise hotpot, et kinesisk koncept lidt ala fondue, hvor man selv koger sin mad i fx en suppe eller stærk chiliolie.

Den stærke suppe i venstre side og den milde til højre. Ved siden af står noget kød klar til at komme i

Flere hotpotingredienser - rejer, krabbefrikadeller og salat

Vi fik også nudler i. De kom ind en klump dej og blev slynget lange ved håndkraft - et helt lille show

Der fiskes med og uden pinde

Mor og far fik generelt prøvet meget god og mere eller mindre eksotisk mad på de tre uger i Kina. Det med at bruge pinde gik over al forventning

Far som rutineret pindebruger en af de sidste aftenener i Shanghai på Kagen Teppanyaki (det hedder det..). Et japansk koncept hvor kokken griller maden på en stålplade mens vi sidder rundt om.

Fars favorit: stegt Yellow Croaker Fish. Vistnok Trommefisk på dansk.

Ikke al maden krævede pinde, fx her: Cheesecake og cappuccino til dessert.

Men det er stadig Kina og ikke alt er appetitligt som cheesecake. Fx I Beijing, streetfood på Donghuamen Night Market.

I Beijing. Her diverse lækkerier fra havet!

Hvad med at smage haj på pind?

Eller ristet silkeorm? Som mor faktisk smagte!

Skraldespand med de brugte pinde

Beijing

Efter knap to uger i Shanghai fløj vi til Beijing for at se de store attraktioner som Muren, Den Himmelske Freds Plads og Sommerpaladset. Alt dette skulle nås på fire dage. Noget af det første vi så var de tidligere kejseres hjem, Den Forbudte By.

Den yderste mur rundt om Den Forbudte By. Prydet af Formandens portræt

Broen over voldgraven med pompøse fontæner

Inde i selve Den Forbudte By, der efter sigende rummer 9999 rum eller halls. Heldigvis rejste vi uden for turistsæsonen - om sommeren er der fuldstændig proppet med turister. Her kan man trods alt stadig se jorden

Med en befolkning på 1,4 mia. udgør kinesere selv naturligvis den største gruppe turister. Her en typisk turistgruppe: Guide med flag og gruppens deltagere med ensfarvede hatte.

Far var stadig den store attraktion blandt de kinesiske turister. Her fotograferet med endnu en af sine nye bedste venner, Ukendt Kineser nr 17

Muren

Siger man Kina siger man også Den Kinesiske Mur. Jeg havde endnu ikke selv set Muren, og glædede mig derfor mindst ligesåmeget som mor og far. Vi tog på en heldagsudflugt og havde 2-3 timer på muren. Personligt er det noget af det flotteste jeg nogensinde har set. Den Kinesiske Mur skuffer ikke!

Endelig: The Great Wall of China. Trods tåge virkelig smukt!

Målet var toppen. Trapper hele vejen. Stejle trapper

Op, op og op. Kameraet er holdt vandret - det er virkelig ikke for sjov, når folk siger, at selv de gode dele af muren er en prøvelse

Oppefra ser det ikke så slemt ud..

Sommerpaladset

Vi var meget heldige med vejret den dag vi tog i Sommerpaladset. Sol fra en næsten skyfri himmel, som ofte kan være dækket af en del “dis og tåge”

Mor ved søen i paladset park, som er den egentlig attraktion, selv om man kalder det hele "Sommerpaladset"

Forår! Oppe ved et af templerne fandt vi en plet med solskin og nød udsigten.

I metroen op til Sommerpaladset faldt far i snak med en kinesisk herre. Det viste sig, han havde været i Danmark og studere for mange år siden og for nylig havde været tilbage og besøge venner i Danmark. Pudsigt sammentræf.

Xi’an

Tidligt lørdag morgen tog vi flyet fra Beijing til Xi’an. En distance på godt 900km. Xi’an er stort set kun kendt for at være den by, hvor man opdagede Terrakottakrigerne. De stod meget højt på både mors og fars ønskeliste over ting, der skulle opleves i Kina.

Vi ankom til hotellet i Xi’an lidt over middag, og besluttede at tage ud og se krigerne med det sammen eftersom vi kun havde én overnatning i Xi’an. Tiden var derfor lidt knap så vi valgte luksusløsningen med at leje en taxachauffør en halv dag. Han kørte os til udgravningerne omkring 50km uden for selve Xi’an by - ventede et par timer til vi var færdige og kørte os hjem igen.

Ude ved Terrakottakrigerne ringede taxamanden til sin gode ven, der kendte en guide, som de mente, ville være god til os. To timers privat guidet tur for under 200DKK viste sig også at være en virkelig god investering. Vores guide John var supergod til engelsk og kunne fortælle mange spændende ting med stor charme og indlevelse.

Far, mor og vores guide John.

John og John i ivrig samtale

Den store hal med, der rummer langt størstedelen af de udgravede og resturerede lermænd.

John & John snakker videre

Krigerne i forreste række set fra siden

Lerfigurerne havde forskellige positioner, her en knælende kriger, hvor man tydeligt kan se hver en lille detalje. Hver eneste lerkriger er unik

Læg fx mærke til det detaljerede håndværk med skoens sål

Mon dem med ens hatte tilhører samme turistgruppe. Eller er det bare kinesiske cowboys?

Xi’an har faktisk også andre seværdigheder en Terrakottakrigerne. Blandt andet et stort muslimsk kvartet fyldt med madboder og alle mulige slags stande. Og det inderste centrum af byen omkranses af en flot bymur, som vi var oppe at gå på.

Bymuren hvor trafikken skal passere gennem for at komme ind i centrum

Far vandrer på bymuren. Vi gik cirka 4 km svarende til en fjerdedel af strækningen hele vejen rundt

Bymuren

Udsigt over hustagene

Et lille hvil inden vi gik tilbage til hotellet. Vi skulle afsted mod lufthavnen om eftermiddagen - tilbage til Shanghai

Hvad vi ellers oplevede

Mor og jeg var ude at få manicure og fodmassage – en luksus til ingen penge.

Mor får ordnet negle - pris omkring 50 kr

På ønskelisten over ting at se (udover krigsfigurer i ler) var der også pandaer. Jeg havde heller ikke set nogen pandaer endnu, men vidste at man huser dem i Shanghai Wild Life Park på Pudong. Efter en meget lang, meget lokal tur med bus kom vi ud til en stor zoologisk have, der også havde safari ala Knuthenborg (dog ikke med egen vil med med parkens busser).

Endelig får jeg set en panda...

...der sover

Her er der lidt mere liv - nuttet bamse

Verdenssensation - løve med striber: en liger - krydsning mellem løve og tiger.

Sammenlignet med danske zoologiske haver har kineserne et andet forhold til dyr – især når det kommer til fodring (forbudt). Enten kan man betale for at fodre dyrene ellers kaster publikum gerne alt lige fra grøntsager til kiks og slik ind over hegnet til dyrene.

Knap 5 kr for at fodre duer

Man kunne også betale for at fodre giraffen, der udmærket ved, hvor dyrepasseren gemmer maden

Eller betale for at sidde på en elefant

Efter tre uger fyldt med oplevelser rejste mor og far hjem igen onsdag 28. marts. TAK for et dejligt, hyggeligt besøg – kom snart igen

Den sidste halvanden måned har budt på

• Julefrokoster i Shanghai
• En tur hjem til jul i Danmark (tak for billetten mor og far)
• Nytår i Shanghai
• Kort weekendtur til Suzhou 90km uden for Shanghai
• Besøg fra Danmark
• Kinesisk nytår

Desuden har jeg fået tre nye roommates. Christian, Peter og Jon er færdige med deres semester på Jiaotong er er derfor rejst hjem til Danmark (og Norge). I steder er min veninde Lene fra Beijing, min ven Tomasz her fra Shanghai og Tomasz’ ven og Howan flyttet ind.

Julefrokost i midt-december

Julefrokost i lejlighden. Det var lykkedes os at skaffe de fleste danske retter!

Dagen efter trængte køkkenet til besøg af Ayi

Nytår 2011/2012

efter en sviptur på halvanden uge hjemme i Danmark var jeg tilbage i Shanghai den 29. december. Tids nok til at fejre nytår! Der var spisning i lejlighede for omkring 20 mennesker. Blandet med folk fra Beijing og Shanghai. Efter maden gik turen til natklubben M1NT på 24.etage, hvor vi havde et bord. Fantastisk fest!

Nytårsfolket samlet inden det går løs i byen (Jakob er mangler dog)

Suzhou

Efter et nytår trængte vi til at komme lidt ud af byen og se noget. Rasmus og jeg tog en halv weekend i en by der hedder Suzhou omkring 90km uden for Shanghai. Suzhou er kendt for sine mange haver og kanaler.

En af de haver vi valgte at besøge: "The Humble Administrator's Garden." Grundet navnet må man jo vise ydmyghed med et passende buk!

Flere glimt fra Den Ydmyg Administrators Have

Haven havde flere små minitempler eller "halls." Her noget med 36 par ænder

Der poseres og fotograferes ..med iPad

Om aftenen var den gamle bydel (det turistede) flot oplyst

I dagslys

Om natten

Rasmus tiltrak sig meget opmærksomhed, da han fotograferede en port. De tre herrer forlod deres boder i vejkanten for at se, hvad det var et stativ Rasmus satte op

Vi havde lejet et fint lille hostel helt nede ved kanalerne. Det lå superhyggeligt og centralt placeret. Værelset var også rigtig godt, på nær én mindre detalje.

Vores hostel ligger nede på venstre side af kanalen

Rasmus' billede af samme sted

Den mindre detalje på værelset var en gennemsigtig dør ud til badeværelset. Og et "vindue" uden glas i - men så dugger spejlet jo ikke efter bad

En anbefalelsesværdig tur til Suzhou. Næste gang må det blive Hangzhou, som ligger lidt længere væk og har flere af de samme, men flottere, ting at byde på som Suzhou.

Besøg fra Danmark

13. – 20. januar havde jeg besøg af Mille og Mette to af mine veninder fra gymnasietiden. Det var virkelig hyggeligt med besøg hjemmefra! Jeg nåede også lidt på sightseeing sammen med dem. Og det blev også til en bytur.

På vej de sidste etager op i SWFC

På sightseeing - udsigt fra toppen af Shanghai World Financial Centre (SWFC) eller bare Øloplukkeren

Kigger ned på Jin Mao Tower, hvor vi på min fødselsdag blandt andet drak drinks i skybaren Cloud9 på 86. etage

Mette og Mille landede om lørdagen og vi tog dem med i byen - ilddåb! Først livemusik på Brown Sugar og herefter på Phebe med knæklys og paillethatte. For de indviede minder Phebe nok om Buddy H i de gode gamle dage, ifølge Mette

Kinesisk Nytår – Dragens År

Den 22. januar var der kinesisk nytår. De fejrer det om aftenen den 22. og holder så fri tre dage eller hele ugen efter. Vi har nu forladt Kaninens År og trådt ind i det stærke Dragens År. Ikke overraskende betragtes Dragens År som det bedste af de tolv forskellige år. Blandt andet ventes et babyboom uden sidestykke, fordi alle vil have Drage-børn. Blandt andet har min kinesisklærer sagt op og kommer ikke tilbage til Shanghai. Hun skal nemlig giftes (og have børn?).

Vi blev inviteret til at spise hos Matias’ gamle roommate, Josie, sammen med hendes mor og far, der var kommet til Shanghai for at holde nytår med hende. Så vi fik serveret alle de traditionelle retter (Yunnan-retter, da familien er fra Yunann-provinsen). De spiser ikke decideret nytårsmad, men laver bare alle deres traditionelle retter på én gang. Dog er der én ret, med en hel fisk, som altid er på bordet. Rettens navn betyder noget med rigdom eller lykke, og det bringer uheld, hvis man spiser hele fiske. Der skal altid levnes lidt for at bringe held til næste år – så vi turde næsten ikke spise af den.

Fællesbillede fra nytår. fra venstre: Josies far og mor. Josie selv og hendes veninde. Ved siden af mig sidder Rasmus kusine Eva. Og så Matias og Rasmus

Vi var nede ved the Bund for at se fyrværkeri klokken tolv. Der blev fyret enormt meget af! Også i dagene op til, hele den 22. og i dagene efter. Ingen tvivl om, hvem der opfandt krudtet! Det lyder som en krigszone – det larmer ekstremt meget. Og de har i al fald ikke samme respekt for fyrværkeri, som vi har.

Politiet holdt dog nøje øje med folkemængden på The Bund. Her får nogle udlændinge besked på at pakke deres medbragte fyrværkeri væk.

En anden grund til, at det larmer så meget er nok lyden der rikochetterer mellem højhusene. Plus det faktum, at størstedelen af raketterne altså ikke skydes særlig højt op i luften og eksploderer ud for eller under vores etagehøjde.

Vover pelsen og tager et billede ud over altanen, hvor raketterne eksploderer under os

Her skulle jeg ikke nyde noget af at stikke næsen for langt frem. Men fik da et billede. Skyndte mig ind og lukkede altandøren.

I ugen efter nytår fyres der fortsat lidt af - men jeg er beredt! ZzZz

GODT NYTÅR TIL JER ALLE – eller den kinesiske version, nu vi er i Dragens År (Long Nian): XIN NIAN KUAI LE

Den første weekend i november, fra 3. til 6., tog jeg og mine to praktikantkolleger Rasmus (Innovations Centeret) og Jakob (General Konsulatet) til Beijing. På agendaen var naturligvis sightseeing, og også møde med praktikanterne fra ambassaden og gensyn med min veninde, Maria, som jeg læser med hjemme i København.

Jeg har prøvet at sætte flere billeder end ord ind. Det er Rasmus,’ som har taget de alle de her flotte billeder, da jeg stadig ikke ejer et kamera.

TORSDAG

Vi drog afsted torsdag efter arbejde. Cirka halvanden times flyvetur. Alt gik smertfrit, kun håndtaget på Rasmus’ kufferten måtte bukke under.

Jakob med håndtaget (og en sandwich)

Vi havde booket er par værelser på Sunrise Hostel, som ligger på vestsiden af den forbudte by. Udmærket hostel, kan anbefales.

Drengenes værelse på Sunrise Hostel

Vi landede i lufthavnen ved ottetiden og havde aftalt at mødes med min veninde Maria til et par drinks ved 23-tiden. Her mødte Rasmus og Jakob deres nye bedste ven.

Vores første "sight" i BJ: Masser af rødt hår - den nye bedste ven, katten G3

FREDAG

Fredag formiddag begav havde vi en aftale på Moderskibet: Den danske ambassade. I september havde vi i Shanghai besøg af praktikanterne fra Beijing, og nu var det således vores tur til at besøge dem.

Jakob, Rasmus og jeg ambassadegrunden foran indgangen

De har fine forhold på ambasaden, vi var lidt misundelige. Vi var ude til frokost på en skandinavisk inspireret restaurant (som vist nok også ligger i Kbh.), hvis speciale var Smooshies – smørrebrød/sushi-koncept. Efter frokost nåede vi lige en kort rundtur.

Kunstnerisk frokost

Under alléen i ambassadekvarteret. kineserne er også vilde med at få taget billeder i det her område pga de flotte træer.

Efter at have sagt hej til vores Beijing-kolleger tog vi på Den Himmelske Freds Plads. Vi ville have nået den forbudte by, men alting (transport) tager altid længere tid en beregnet, så Den Forbudte By blev udskudt til lørdag.

Et sted på pladsen poseres der, mens barnet nøje ser, hvordan man gør. Til højre har Rasmus travlt med at fotografere

Efter lidt sightseeing tog vi en tur på fakemarkedet for at købe småting, blandt andet sko til Jakob. Jeg skulle ikke have noget – og kom ud derfra med kun to par sko og en taske. Om aftenen havde dem fra ambassaden arrangeret den helt store tur med spisning og besøg i nattelivet. Fedt med nogle lokalkendte der kunne tage os med rundt.

LØRDAG

Den Forbudte By blev derfor besøgt med svage tømmermænd lørdag formiddag. Vi hyrede en guide for et par hundrede RMB til at gå med os rundt og fortælle lidt. Den Forbudte By er virkelig stor, så vi valgte “kun” at bruge et par timer og gå gennem med guiden og selv bevæge os et lille smut ud i den ene side for at se de mindre bygninger.

Os alle tre med udsigt over Den Forbudte By i baggrunden.

Jakob ved siden af vores guide

Den Forbudte By bød på mange flotte syn...

Jakob og jeg foran et palads

Til slut gik vi op på det lille bjerg bagved for at få udsigt over hele området. Det er der oppe vi står alle tre på det andet billede. Det er helt klar værd at bestige det lille “bjerg” for at komme op og se udsigten. Selv om smoggen lægger en dæmper op udsynet.

Inden vi gik op, skulle nogen dog lige agere fotomodel.

Høj og rådhåret - jeps, kineserne synes Jakob er en attraktion på niveau med Den Forbudte By. Det startede med et enkelt barn..

..og flere børn kom til. Se, hvilken turistattraktion!

Sidst på eftermiddagen tog vi metroen ud i OL-byen for at se noget moderne byggeri – nemlig Bird’s Nest – på dansk Fuglereden, det enorme olympiske stadion bygget til OL i 2008.

Foran Fuglereden, som kostede 423 mio $ at opføre

Set indefra. Fuglereden kunne rumme 91.000 tilskuere under OL, men har en normal kapacitet på 80.000 tilskuere

Vi kom til OL-byen ret sent og nåede derfor kun at se Fuglereden inden det blev for mørkt, men har man tid, er det sikkert ganske smukt at se parken også.

Natteview fra den modsatte side

Det tog os omkring to timer at komme fra OL-byen tilbage til vores hostel, trafikken var helt håbløs. Vi kom derfor ret meget for sent til vores middagsaftale med Maria og hendes venner. Vennerne havde også inviteret nogle de kendte fra Shanghai med, som ligeledes var på besøg denne weekend. Stor var overraskelsen da vi tre ankommer og ser, at vi faktisk allerede kender de andre gæster fra Shanghai fra fælles byture osv. Ingen af os anede dog, at de andre var i Beijing. Verden er lille – nej, Kina er lille…

Samlet til spisning, Korean Barbercue i et typisk Beijing-område med de såkaldte Hutonger

Der var også tid til et “rigtig” fællesbillede

Fra V: Marias veninde. Tommy som jeg kender hjemme fra CBS. Rasmus og Jakob. Ved siden af Jakob er det Lukas (fra Shanghai), forrest Patrick (også fra Shanghai), næst yderst Maria og hendes studiekammerat fra Beijing

Mæt af lækker men billig mad var vi klar til bytur. Her Maria og jeg på vej ud i natten!

En god aften der med at vi ledte efter Peking-and til natmad. Forgæves. Vi blev enige om at finde et godt sted med Peking-and om søndagen inden turen til Sommerpaladset. Nok en fornuftig beslutning kl 3 om natten, trods alt.

Vi forsøgte også at finde et passende transportmiddel hjem. Jakobs forsøg bragte os ikke langt. vi tog i stedet en taxa de sidste 400m hjem og betale under 10 kr.

SØNDAG

Søndag formiddag/middag checkede vi ud af vores hostel og tog op mod Sommerpaladset. Vi stillede kufferterne hos Maria, der bor tæt ved, og gik ud til morgenmad/frokost, hvorefter vi alle fire tog  til Sommerpaladset.

Så fik vi endelig den længe ventede ret: Pekingand (i Peking)

Det er egentlig ikke selve Sommerpaladset, som er mest attraktivt, men den flotte park, der omgiver paladset. Vi gik derfor kun rundt i parken. Vejret var ekstraordinært godt med solskin og mindre smog end de andre dage (alene tidligere på ugen var flere flyafgange aflyst pga for meget smog).

Vi går langs søen, hvor man den dag kan se langt, fordi smoggen har fortaget sig en del

Jeg, Jakob og Maria et sted i parken ved Sommerpaladset

Maria og jeg nyder det gode vejr

Vi kom på en god tid af året, hvor de store turistattraktioner ikke var for overrendt. Sagt med forbehold, for i Kina er der ALTID mennesker ALLE steder. Vi kunne dog bevæge os rundt med masser af albuerum.

Turisterne kigger på kort

Flere turister. Der er naturligvis flest kinesiske turister (det gælder også i Shanghai) - ...find ham der skiller sig ud

Endnu et af Rasmus' flotte billeder

Vi tilbragte hele eftermiddagen i parken. På billedet nedenunder kan man skimte et lille tårn oppe til højre – på dage med mere forurening i luften er tårnet ikke til at få øje på. Så vi var virkelig heldige med vejret.

Sidst på eftermiddagen. Solen er ved at gå ned. Det er også på tide at vi vender næsen mod lufthavnen for at nå vores fly.

Den forlængede weekend i hovedstaden var en super oplevelse. Vi synes, selv vi nåede ret mange ting på kun tre hele dage – søvn nåede vi ikke at få så meget af. Så mandag på arbejde var hård.

Tak til alle for en fantastisk tur!

Lidt af hverdagen.

Morgen inden jeg går på arbejde

Morgensol på mit værelse

På vej på arbejde. Mod metroen, nede ad vejen 100m fra lejligheden. I baggrunden af billedet kan man skimte min “avisdame” der nu kan kende mig og råber “Shanghai Daily” efter mig, de dage jeg ikke stopper og køber avis.

Her bliver parkerede cykler pænt sat på lige linje (Det eneste personen laver hele dagen)

Møder på arbejde kl 9 om morgenen. det tager tre kvarter til en time at komme derhen. Skal skifte metro en gang.

På arbejde. Kontoret jeg deler med de to andre praktikanter Matias og Rasmus. Her mit skrivebord

Gruppebillede med nogle af de ansatte på Innovationscenteret, hvor Invest in Denmark bor.

Klokken 12 er det frokosttid. Jeg plejer at spise sammen med Rasmus og Matias på den samme lokale “Nuddel.” Dejligt billigt. Måske knap så varieret, men synes det smager udmærket!

Menuen på den lokale nuddelbiks. Dejligt med billeder man pege på!

Min yndlingsnuddel de sidste par uger. Pris: 6dkk

På vej hjem fra arbejde køber jeg ofte ind i et japansk supermarket kaldet Olé. De har mange vare til overpriser, men de har godt brød og frisk salat.

Dyre importvarer hos Olé..

Olé ligger i et stort center, hvor der ikke bliver sparet på julepynten. Generelt er der rigtig meget juleudsmykning i alle shoppingcentre og butikker

Vel hjemme efter en arbejdsdag. Er typisk hjemme kl. 18-19. Vi har også formået at bringe lidt jul hjem i lejligheden. Hver aften i december ser vi The Julekalender. Først på dansk, så på norsk.

Vores hoveddør. Vi har ikke ikke meget julepynt, men her hænger den ene af de to ting vi har. Transformers har måtte finde sig i at komme i baggrunden

Min ene roommate, christian, har købt chokoladejulekalender til os alle fire! (Angry Bird-bamsen er en gammel kending)

The Julekalender (norsk version). Fjernsynet er også Husalteret. Bemærk juletræet og Mao

Husalteret med Mao

Nogle gange går vi ud og spiser om aftenen, hvis det passer med vi alle sammen er hjemme. Men oftest er det mest i weekenderne vi kan time det, så alle er kan. En lørdag tog vi nogle stykker på japansk Teppanyaki, hvor kokken står og steger maden ved bordet. omkring 150 kr. for spis/drik alt hvad du kan.

Fra venstre, min kollega Rasmus, Anders (drengenes studiekammerat) og Anna (også studiekammerat) - skåler i Sake. "Skål i små glas"

Kokken forbereder dessert, flamberede bananer

Lad showet begynde, flamberede bananer

Efter er lang dag er det skønt at komme hjem til et værelse der ser sådan ud. Vi har rengøring, Ayi, to gange om ugen fra 10-12. Jeg er altid på arbejde, når hun kommer, men drengene er hjemme til at lukke hende ind. Jeg mødte hende faktisk for første gang i torsdags, da jeg var hjemme for at skrive eksamen. Hun er virkelig effektiv, tager opvask. støvsuger, vasker gulv, ordner badeværelser og stryger skjorter. Ulempen er, at vi automatisk roder meget mere, fordi vi ved, hun kommer…

Dejligt at komme hjem til en rent værelse, med redt seng og strøget tøj

Mange ting har jeg vænnet mig til efter kort tid i Shanghai, men – jeg har meget svært ved at sætte mig ind i, hvordan det er, at vokse op som én blandt 1,4 milliarder mennesker. Konkurrencen er ekstrem hård.

En bog om kinesisk børneopdragelse

Jeg har læst ”Kampråb fra en Tigermor” af Amy Chua, den stærkt kritiserede bog om (i vestens øjne) kontroversielle børneopdragelsesmetoder. Forældrene hersker med absolut suverænitet og deres autoritet stilles der ikke spørgsmålstegn ved. Forfatterens døtre spillede klassiske musikinstrumenter fra omtrent den dag de kunne sidde oprejst. I skolen skulle de altid være nummer ét og foran deres alderssvarende klassetrin.

De to pigers liv drejede sig udelukkende om at være bedst i skolen og bedst til at spille hhv. violin og klaver. Ingen fritid, ingen aftale med venner efter skole og moderen brugte størstedelen af sin tid på at ledsage sine døtre til musikundervisning og læse lektier med dem (moderen er for resten juraprofessor ved USA’s kendte Yale Law School).

Opdragelsesmetoden havde jeg svært ved at forlige mig med, da jeg læste bogen.

It’s all about The University

Jeg kan dog godt forstå det – altså se meningen med, kinesere (og asiatere) efter vores mening, i en ekstrem grad, pacer deres børn til at være de bedste i skolen, fordi: Den rigtige uddannelse på det rigtige universitet er det ypperste mål! En uddannelse ved et anerkendt universitet er den sikre vej til rigdom og prestige i Kina (og et arbejde for regeringen). Alle andre uddannelser er mindreværdige – sikkert også gode, men utilstrækkelige til at sikre de bedste job. Punktum!

Universiteter i Shanghai (Fudan, Jiaotong, Tongji) og Beijing (fx Peking University) repræsenterer toppen af poppen. Der er måske 6 yderst eftertragtede af slagsen. Studerende født i Shanghai og Beijing har fortrinsret. Måske har disse studerende nogle hundrede studiepladser med deres ”navn” på. Det er jo meget med 23 mio. indbyggere i Shanghai.

Konkurrencen er bare hårdere

Min kinesisklærer kommer fra en provins med 100 mio. indbyggere. Lad os i runde tal sige, at denne provins har ret til 30 pladser på hvert af de prestigefyldte universiteter. Man konkurrer altså om 6×30 studiepladser. Alene på hendes gymnasium var der omkring 1500 elever. 6 af disse blev fundet tunge nok til at komme på et prestigeuniversitet. – Hvor mange ud af 1500 danske gymnasieelever kommer på en videregående uddannelse, de kan ”bruge til noget?” – sort på hvidt: Alle dem der har lyst, er mit gæt.

Der er som sagt fortrinsret og man kan ikke frit vælge universitet, men er knyttet til den provins, hvori man er født. Og det er ekstremt svært at opnå ret til at bo i andre provinser – at ændre sin ”opholdstilladelse” en såkaldt Hukou til en anden provins. Billetten går altså via det højeste karaktergennemsnit (det ændrer dog ikke Hukou, men sikrer ret til at læse et eftertragtet sted).

Naturligvis søger mange at opnå permanent tilladelse til at bo i Shanghai eller Beijing. Så er der nemlig større chance for, at ens barn får en god uddannelse. Det er dog utroligt svært at opnå tilladelse til at flytte. I Shanghai kan man kun gøre sig forhåbninger om at få ”opholdstilladelse,” hvis man kan bidrage positiv til Shanghai-provinsen. Positive bidrag kan fx ydes af højtuddannede såsom læger, advokater osv. (Som dansker er dette krav til opholdstilladelse jo totalt ukendt, eller….?).

Da det ikke er nemt at flytte drejer alt sig således om at komme ind på det rigtige, prestigefyldte universitet via et højt karaktergennemsnit fra hjemegnen.

Egoisme eller ambitioner?

Alle forældre vil vel gøre alt, hvad der står i deres magt for, at deres børn får det bedste liv. I Kina, hvor ekstremt det end optræder, betyder ønsket om at sikre sine børn det bedste at man hjælper/pacer dem til at blive de bedste allerede i børnehaven. Målet er jo prestigeuniversitetet via karaktergennemsnittet.

Mange vil nok også smide argumentet, at forældrene pacer børnene af egoistiske grunde, fordi barnet er forældrenes ”pension.” Og med ét barn er pensionsopsparingen ret koncentreret! Pensionshensigten er sikkert korrekt i mange tilfælde.

Alene ønsket om rigdom ligger vist også højt hos mange kinesere. Mine roommates fortalte, at da læreren til en forelæsning spurgte klassen, hvad drømmejobbet som ”færdiguddannede voksne” var, så svarede alle kineserne ting som jeg vil være rig eller pensioneret. (Som 4-5 årig ville jeg bare gerne være mekaniker…)

Så ja – det er stadig svært for mig, at sætte mig ind i at være én ud af 1,4 mia. mennesker, og de økonomiske aspekter som en uddannelse sikrer, er jo ikke livsnødvendige i Danmark.

En juraprofessor ved Yale har ganske sikkert heller intet at økonomisk at frygte, fx mht. pension. Som Amy Chua selv understreger, er det fordi har hun ambitioner på sine døtres vegne. Hvis hendes datter bliver nummer to i en test eller konkurrence spørger hun, hvorfor er du ikke nummer 1?

• Jeg ikke har lavet mad selv én eneste gang siden 14. august. Og kun brugt støvsuger og gjort rent to gange på tre måneder (…det var naturligvis før vi fik en Ayi, rengøringsdame).
• McDonald’s bringer ud på under et kvarter for 10 DKK (ingen sammenhæng med ovenstående)

• Jeg bliver betegnet som Banan: Gul udenpå – hvid indeni.

• Man bliver overrasket over, at aviserne trykker kritiske artikler. Fx om Kinas vækst: Den økonomiske fremgang er ikke jævnt fordelt og øger skellet mellem rig og fattig ekstremt meget.
• Man omvendt også læser at Nordkorea er et land i fremgang! Eksempelvis boomer antallet af mobiletelefon brugere (måske en stigning på 100% fra to til fire?).

• Avisen dagligt beretter om madskandaler. Oftest stegeolie udvundet fra madaffald eller falske madvarer – myndighederne konfiskerede for nylig 14 ton falsk og dødelig giftigt ”salt”.
  • Shanghai Daily-avisen koster i øvrigt kun 1,5 kr. og er glimrende læsestof på vej til arbejde.
• Man har prøvet at betale med en falsk pengeseddel. Uden at man aner den er falsk, fordi den tanke ikke strejfer én. Hvorimod kineserne blot skal se eller knap røre sedlen – så er de ikke i tvivl om, hvorvidt den er ægte
• Mest skræmmende er, at man via bankernes hæveautomater, kan få en falsk seddel mellem hænderne. Den største pengeseddel er 100rmb (ca. 80-90 DKK). Og efter at have oplevet de falske penge, forstår jeg godt, de ikke har større sedler end 100rmb. Hvilket kan forklare næste oplevelse:

• Man i banken ser folk hæve/indsætte penge i 20-30 cm tykke bunder og stakke. Jeg så en mand transportere et 30 cm tykt bundt sedler i en McDonald’s-papirpose. Hvad ellers.

• Folk, oftest om aftenen, går baglæns mens de klapper taktfast.

…Der er arbejdskraft i overflod og meget service

• Butikker har tre gange flere ekspedienter end kunder. Og kæmpe shoppingcentre er ofte affolkede.
• Der er menneskelige parkometre (visse steder er automater erstattet af personale).
• Renovationsarbejdere retter parkerede cykler til, så de står flot, helt tæt på snorlige linje. Og dækker cykelsadlerne til, når det regner.
• Trafikassistenter hjælper med at dirigere i lyskryds i myldretid.
• Man i metroen hver dag følger kineserne og ignorerer ”sikkerhedstjekket.” En fuldstændig tilfældig, ligegyldig sikkerhedsforanstaltning, hvor ens taske skal på et rullebånd og scannes. Men det kan give arbejde til 2-3 personer ved hver indgang.

• Servicen på natklubbernes toiletter betyder at man ikke selv behøver tage sæbe i hånden, tænde vandet eller række ud efter papirhåndklæde – der står en dame og hjælper dig.
  • Der på ovennævnte natklubber serveres rødvin på is i champagnekølere.
  • …Og det er fuldt ud lovligt må diskrimineres mellem udlændinge og kinesere! Og drenge og piger. Fx halv pris til udlændinge, eller gratis drinks til piger (hver onsdag er Ladies Night).

…Importvarer er åndssvagt dyre

• En god flaske Jacob’s Creek-rødvin fra netto koster over 150kr. Omvendt koster sodavand ofte mindre end en flaske vand. Særligt på restauranter.
• Nutella kan koste 70kr
• En pakke Kellog’s Cornflakes kan koste 40-50 kr.

…Transport når nye dimensioner

• Man tager en taxa for at køre 400m, fordi man er for træt til at gå det sidste stykke hjem (efter en bytur vel at mærke).
• Taxachaufføren spørger dig om vej?! Eller snakker i mobil, styrer med albuen og kører 120km/t på motorvejen.
• Lufthavnens indenrigsterminal er større end den til internationale afgange.
• En indenrigsflyvetur på 1800 km mod vest kun bringer dig til midten af landet (men stadig samme tidszone)!
• Metroen kører upåklageligt og kan bringe dig hele byen rundt for 5-7kr.

…Du efter et stykke tid ikke så meget som løfter øjenbrynet ved ovenstående information.